Børn af solen – Energiens historie

Sejlet er verdens mest revolutionerende stykke stof

Sejlet forvandlede landmænd til søfolk og forandrede hele verden. Men sådan en højteknologisk kraftpræstation er djævelsk krævende at væve.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Vibeke Bischoff, skibsrekonstruktør, ph.d. Vikingeskibsmuseet. Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Ulla Mannering, forskningsprofessor, Nationalmuseet.
Artikler: ’Vikingetidens sejl – form og proportion’ og ’Vikingeskibsmuseets sejlforskning: råsejl af uld og plantefibre i vikingetiden’ af hhv. af Vibeke Bischoff og Vibeke Bischoff og Erik Andersen i Arkæologiske skrifter 14, 2016. ’Skibets sejl – et gigantisk fælles arbejde’ af Eva Andersson Strand og Ulla Mannering i antologien ’Togtet’, 2021.
Podcast: ’Den grædende viking’. Varbergs Danmarkshistorier sæson 3 episode 1. 24syv, 2022
 

Jern er det originale dødsmetal

Efter en heftig ungdomsflirt med bronzen fik mennesket øje for jern. Og selv om det gennem historien ofte er blevet brugt til at dræbe, kan vi ikke leve uden.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Mads Kähler Holst, arkæolog og direktør, Moesgaard Museum. Henriette Syrach Lyngstrøm, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Heino Hansen, Eskilstrup Kulsvierlaug. Jonas Bigler, smed, Line Arnved, smed.
Bøger: ’Fortidens slagmarker’ af Jeanette Varberg, ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil.

Muskelkraft fra slavegjorte mennesker holdt det gamle Rom kørende

I Romerriget tappede man energi fra et væld af kilder, men mere end noget andet udnyttede man muskelkraft fra slavegjorte mennesker: De blev set som ’talende redskaber’, der kunne tjene som landbrugsmaskiner eller elektriske apparater.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Tønnes Bekker-Nielsen.
Bøger: ’Slaver i Romerriget’ af Jesper Carlsen og Hanne Løfholm. ’Antikkens håndværk’, red. Søren Handberg og Birte Poulsen. ’Slavery in the Roman World’ af Sandra R Joshel. ’Rom – en antik storby’, red. Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen. ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil
Web: British Museums hjemmeside – ’Slavery in Ancient Rome’

Energi i overflod førte til en af menneskets største opfindelser: skriften

Vores evne til at skabe energi gennem landbrug førte til så meget ophobning af mad, at vi måtte tænke nyt for at holde styr på det hele. Så en af historiens bedste ideer opstod: Man opfandt skriften. Og så eksploderede bureaukratiet.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Margarete van Ess, leder af den orientalske afdeling ved det tyske institut for arkæologi og leder af udgravningerne i Uruk/Warka. Nicole Brisch, assyriolog, Københavns Universitet. Aage Westenholz, pensioneret professor i assyriologi, Københavns Universitet. Jessica Carter, videnskabsteoretiker, Aarhus Universitet. Jens Høyrup, matematikhistoriker og professor emeritus, RUC
Bøger: Stig T. Rasmussen (red.): Verdens skrifter, Vandkunsten, 2011. Hans J. Nissen m.fl.: Archaic Bookkeeping, University of Chicago Press, 1993. Christopher Woods (red.): Visible Language, University of Chicago, 2010
Artikler: Jens Høyrup: »State, ’Justice’, Scribal Culture and Mathematics in Ancient Mesopotamia«, Sartoniana 22.
Podcasts: The Forum: »Unlocking the mysteries of cuneiform tablets«, 26. november 2020. Tides of History: »Cuneiform Literature, Medicine, and Mental Health: Interview with Dr. Moudhy Al-Rashid«, sæson 4 afsnit 42

Med landbruget fandt mennesket kontakten til himlens store kraftværk

Overgangen til landbrug var verdens langsomste revolution – og hvorfor det skete et kæmpe mysterium. Vi er taget til Tyrkiet for at besøge resterne af en mystisk by, hvor folk gik ind gennem tagene.
 
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Ian Hodder, professor i arkæologi, Koc Universitet, Istanbul. Numan Arslan, arkæolog, Konya Museum. Tobias Richter, lektor i nærorientalsk arkæologi, Københavns Universitet.
Bøger: Alfred W. Crosby: Children of the Sun, Norton, 2006. Bleda Düring: The Prehistory of Asia Minor, Cambridge University Press, 2010.
Artikler: Gregorio Oxilia m.fl.: »Earliest evidence of dental caries manipulation in the Late Upper Palaeolithic«, Scientific Reports, 2015. FN’s fødevareorganisation: »Land use in agriculture« & »Emissions due to agriculture«, fao.org

Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma og en blærerøv

Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma – og en blærerøv. Faktisk var fortidsmennesket de fleste nutidsmennesker overlegent, når det kom til at høste energi fra omgivelserne.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Mikkel Sørensen, eksperimentel arkæolog, Københavns Universitet. Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Rune Iversen, lektor i arkæologi, Københavns Universitet.
Bøger: David Graeber og David Wengrow: ’Altings begyndelse’, Gad, 2022. Steven Mithen: ’After the Ice’, Weidenfeld & Nicolson, 2003.
Artikler: »Hazelnut economy of early Holocene hunter-gatherers: a case study from Mesolithic Duvensee, northern Germany«, af Daniela Holst. Journal of Archaeological Science 37 (2010)
Podcasten The Prehistory Guys: ’Göbekli Tepe Revealed: What we know in 2022 with Dr. Lee Clare’.

Menneskets tarmsystem er underligt lille – det skyldes måske ilden

Få skridt i menneskehedens historie er så skelsættende, som da vi lærte at mestre ilden. Da vi bragte den vilde energikilde under vores kontrol, ændrede det ikke bare vores farlighed og sikrede os verdensherredømmet – det omformede vores kroppe
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Ivo Jacobs, forsker i pyrokognition, Lund Universtet. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Andrew Sorensen, arkæolog og forsker, Leiden Universitet. Laurent Mazet, arkæolog og koordinator, Sagnlandet Lejre.
Bøger: Stephen J. Pyne: The Pyrocene, University of California Press, 2021. Richard Wrangham: Catching Fire, Profile Books Ltd, 2010.
Podcasten Talking Apes. Sæson 1, afsnit 13: »Cooking and our Closest Cousins«, 2021

Fotosyntesen er naturens smarteste trick

Overalt på vores stenklode står planter, som rækker deres blade op mod solen, spiser lyset, fængsler det – og gør alt andet liv muligt.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder: Niels-Ulrik Frigaard, mikrobiolog, Københavns Universitet. Dorthe Ravnsbæk, professor i materialekemi, Aarhus Universitet. Louise Isager Ahl, botanisk forsker ved Statens Naturhistoriske Museum. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Per Gundersen, professor i skovøkologi, Københavns Universitet.
Bøger: David Quammen: ’The Tangled Tree: A Radical New History of Life’. Simon & Schuster, 2019. Nick Lane: ’The vital question’, 2015. Inger Christensen: »Utopisk ordbog standset op ved det tredje ord«. I samlingen ’Energi’, Gyldendal, 1979

Stofskiftet i vores celler sladrer måske om livets opståen

Hver af vores celler bygger millioner af energimolekyler i sekundet og bruger dem straks igen for at holde os i live. Måden kroppen udvinder energi på rummer måske nøglen til at forstå selve livets opståen for milliarder af år siden.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette kapitel:
Interview: Tobias Wang, professor, Institut for biologi – zoofysiologi, Aarhus Universitet, Kai Finster, professor, Institut for biologi – mikrobiologi, Aarhus Universitet.
Bøger: ‘The Vital Question’ (2017) og ‘Transformer’ (2022) af Nick Lane. ’Evolutionsbiologiske milepæle’ (2016) af Kai Finster m.fl.
Artikler: ’First Life’ af Michael Russel, American Scientist, 2006. ’Free Energy and the meaning of Life’, Sean Carroll, Discover Magazine 2010, ‘Energy at Origins: Favorable Thermodynamics of Biosynthetic Reactions in the Last Universal Common Ancestor (LUCA)’, Jessica Wimmer m.fl., Frontiers of Microbiology, december 2021. ‘Discovering “The Lost City”, an interview with Dr. Deborah Kelley’ af Sean Carman, McSweeney’s 2002. ‘Havets Søjlehaver’, Uffe Wilken, Dagbladet Information 2001.
Forelæsninger: ‘Early Evolution of Life on Earth’, William Martin, Life In The Universe Symposium 2021. ‘Why is life the way it is?’, Nick Lane, Royal Institution 2015. ‘How the Krebs cycle powers life and death’, Nick Lane, Royal Institution, 2022.

Menneskekroppens superkraft er evnen til at løbe langt og svede

Af alle Jordens skabninger er vi blandt de bedste til at løbe lange distancer uden at overophede. Denne særlige evne til at kontrollere energi har været som en snydekode i et computerspil – og gjort mennesket til et genialt toprovdyr.
Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Alle artikler kan læses her.
 
Kilder til dette kapitel:
Interview: Stine Rex, ultraløber. Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør, Statens Naturhistoriske Museum.
Bøger: ’The Story of the Human Body’ af Daniel Lieberman 2014. Artikler: »Endurance running and the evolution of Homo« af Dennis M. Bramble og Daniel Lieberman, Nature 2004. »The Energetic Paradox og Human Running and Hominid Evolution« af David R. Carrier, Current Anthropology 1984.