Børn af solen – Energiens historie

Tvivl er et stærkt våben. Bare se på olieindustrien

Forskning og lækkede dokumenter peger på, at olieindustrien i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben. I de rigtige hænder kan tvivl nemlig blive et eksplosivt våben.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Bøger: Naomi Oreskes og Erik M. Conway: ’Merchants of Doubt’, Bloomsbury, 2010. Jørgen Steen Nielsen: ’Vejen hjem til Jorden’, Informations Forlag, 2022. Alice Bell: ’Our Biggest Experiment’, Bloomsbury, 2021.
Videnskabelige artikler: G. Supran, S. Rahmstorf, N. Oreskes: ’Assessing ExxonMobil’s global warming projections’, Science 379, 2023.
Artikler: ’The forgotten oil ads that told us climate change was nothing’ af Geoffrey Supran og Naomi Oreskes, The Guardian, 18. november 2021. ’Special report: What Exxon knev about global warming’s impact on the Arctic’ af Sara Jerving, Katie Jennings, Masako Melissa Hirsch, Susanne Rust, Los Angeles Times, 10. oktober 2015. ’Revealed: Exxon made ’breathtakingly’ accurate climate predictions in the 1970s and 80s’ af Oliver Milman, The Guardian, 12. januar 2023. ’Exxon Misled the Public on Climate Change, Study Says’ af John Schwartz, The New York Times, 23. august 2017. ’California Sues Giant Oil Companies, Citing Decades of Deception’ af David Gelles, The New York Times, 15. september 2023. ’Skeptikere får overtaget i klimadebatten’ af Jørgen Steen Nielsen og Lasse Lavrsen, Dagbladet Information, 27. marts 2010. ’De lægger pres på stater og kaster skygger over aktiemarkedet. Antallet af klimaretssager er fordoblet på fem år’ af Marie Pastré, Dagbladet Information, 10. januar 2024.
Digitalt: Yale Climate Opinion Maps 2023.
Podcast: ’ExxonMobil’s Dirty Secret: Geoffrey Supran’, Future Hindsight, 30. april 2020.

Klimaforandringerne er et udtryk for energibalancen – hvilket er langt mere episk end du tror

At vi i dag kan tale om klimaforandringer og varmerekorder er resultatet af en århundreder lang videnskabelig erkendelsesrejse fyldt med drama og episke misforståelser.
Det hele startede med et genialt eksperiment udtænkt af forsker og kvinderettighedsforkæmper Eunice Newton Foote, som afslørede CO2’s særlige egenskaber. Og æren for opdagelsen? Den gik til en mand.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Peter Ditlevsen, professor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011.
Artikler: ‘Heat stored in the Earth system 1960-2020: where does the energy go?’ af Karina von Schuckmann m.fl., Earth System Data Science 2023. Del 7. ‘Energy Choices for Environment and Development’ I FN-rapporten ‘Our Common Future’ fra 1987.
Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Unsplash.

Tre måder den fossile energi gjorde mennesket til en planetforandrende kraft

Mennesket har altid ændret sine omgivelser, men da vi fik adgang til fortidens energi og brændte den af i store maskiner, blev vi en decideret klodeforandrende kraft. Her er tre områder, hvor fortidens energi og nye maskiner gav os musklerne til at ændre planeten.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: J.R. McNeill, professor I miljøhistorie, Georgetown University. Katherine Richardson, professor, Center for makroøkologi, evolution og klima, Københavns Universitet. Mark Stoll, professor i historie, Texas Tech Universitet. Bo Fritzbøger, lektor i miljøhistorie, Københavns Universitet.
Bøger: J.R. McNeill: ’Something New under the Sun’, W.W. Norton & Company, 2001. Mark Stoll: ’Profit’, Polity Press, 2023. Bill McKibben, Random House, 1989. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen: ’Naturvidenskaben Genfortalt’, Informations Forlag, 2021
Artikler: ’Counting the Cost of London’s Killer Smog’ af Richard Stone, Science, 13. december 2002. ’Why were chainsaws invented?’ af Toby Saunders, BBC Science Focus, 1. september 2023. ’The mysterious Meuse Valley fog disaser’ af Ugo Realfonzo, The Brussels Times, 3. december 2023. ’9 out of 10 people worldwide breathe polluted air, but more countries are taking action’, WHO, 2. maj 2018. ’Seeing the forest and the trees, all 3 trillion of them’ af Kevin Dennehy, 2. september 2015, YaleNews. ’Humans overtake nature as biggest contributors to landskabe evolution’, British Geological Survey, 2. november 2018.
Digitalt: ’Anthropocene’, Smithsonian Institution. ’Welcome to the Anthropocene’, anthropocene.info, begge videoer kan blandt andet findes på YouTube.
Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Pexels.

Oliekrisen var et uskyldstab og en temmelig forudsigelig krise

1970’ernes oliekrise leverede ikke bare en økonomisk kæberasler, den ommøblerede også den geopolitiske orden og indvarslede en ny æra i energiens historie.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Helen Thompson, professor, Cambridge University. Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Anna Wowk Bestergaard, Museumsinspektør, Den Gamle By
Bøger: ’Disorder – Hard Times in the 21st Century’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019.
Artikler: ‘Jul i en krisetid – oliekrisen 1973’, af Anna Wowk Vestergaard, blogindlæg på Dengamleby.dk, 2022. Dagbladet Informations daglige udgaver, oktober og november 1973.
Forelæsninger: ‘The 1973 Oil Crisis: Three Crisis in One – and the Lessons for Today’ af Daniel Yergin, ved Center for Energy Policy, Columbia University, 16. okt. 2023.
Podcast: ‘The Tree Branch’, afsnit fire i sæson tre af podcasten The Last Archive.

Nu skal vi på charterferie med den gigantiske opfindelse: Jetflyet

Det var fremtiden, der lettede, da passagerflyet fik jetmotorer og gjorde flyrejsen til allemandseje. Det indledte masseturismens æra og skabte ’Syden’ – en flydende paradisdrøm af sprut, sex og saltvand. Kom med op i et fly, der »fandeme stadig lugter af charter«.
Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Tom Jensen, tidligere pilot. Hanne Pedersen, tidligere stewardesse. Magit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Nikolai Sørensen, historiker og vært på podcastene ’Forløber’ og ’Udlængsel’. Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum.
Bøger: Orvar Löfgren: ’On Holiday’, University of California Press, 2002. Nikolai Sørensen: ’En uge under Sydens sol’, kandidatspeciale, Københavns Universitet, 2020.
Rapport: The International Civil Aviation Organization: ’Effects of Novel Coronavirus (COVID-19) on Civil Aviation’, 27.4. 2023
Digitalt: ’Population of Spain 1800-2020’, statista.com. ’Number of tourists who visited Spain in 1959 and 1973’, statista.com. ’Dårligste sommer siden 1970’, Københavns Lufthavn, 13.01.2021.

En hacker, en snyder og en masse nørder skabte det danske vindmølleeventyr

Det var ikke grønne tanker eller strategiske visioner, der blæste den danske vindmølleindustri i gang. Det gjorde en blanding af trods, tilfældigheder og opfindsomme nørder, der leverede små møller til den lille mand. Og undervejs lagde en sti ind i fremtiden
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit: 
Interviews: Thomas Graham Lloyd, tekniker, HOFOR. Jan Grønbech, tekniker, HOFOR. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Peter Karnøe, professor, Aalborg Universitet. Flemming Petersen, energihistorier, Grundfoss.
Bøger: Peter Karnøe: ’Dansk Vindmølleindustri’, Samfundslitteratur, 1991. Benny Christensen og Jytte Thorndahl: ’Fra husmøller til havmøller: vindkraft i Danmark i 150 år’, Energimuseet, 2012. Flemming Petersen: ’Da Danmark fik vinger’, Danmarks Vindmølleforening, 2018.
Digitalt: Energimuseet: ’Hvordan bliver vind til elektricitet?’.

Begejstringen for atomkraft er tilbage – her er dens omtumlede historie

Få teknologier har påkaldt sig så megen begejstring og så voldsom modstand som atomkraft. Igennem årtierne har den været omspændt af ønskedrømme, forkastet af kritikere og dømt ude som en dårlig forretning. Men nu har en ny bølge af atomentusiaster rejst sig. En af dem er en ung direktør, der drømmer om en ny atomtid.
Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Navid Samandari, CEO, Seaborg Technologies. Henry Nielsen, lektor emeritus, Aarhus Universitet. Flemming Petersen, energihistoriker, Grundfos. Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Information og medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft.
Bøger: Jennifer Burwell: ’Quantum Language and the Migration of Scientific Concepts’, MIT Press, 2018. Serhii Plokhy: ’Atoms and ashes’, W.W. Norton & Company, 2022. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Henry Nielsen et. al.: ’Forandringens Vinde’, Praxis – Nyt Teknisk Forlag, 2015. Seth Godin (red.): ’The Carbon Almanac’, Portfolio/Penguin, 2022.
Rapporter: ’The World Nuclear Industry Status Report 2023’, A Mycle Schneider Consulting Project, 2023.
Artikler: ’Nuclear power plants generated 68% of France’s electricity in 2021’ af U.S. Energy Information Administration. ’Atomic Tests were a Tourist Draw in 1950s Las Vegas’ af Laura Bliss, 8. august 2014, Bloomberg. ’Critical Masses: Opposition to Nuclear Power in California, 1958-1978’ boganmeldelse af Paula Garb, Journal of Political Ecology, vol. 6, 1999.
Podcast: Throughline: ’Meltdown’, 30. april 2020, NPR

Årti for årti er vi blevet mere og mere afhængige af el. Her er hvordan

Uden elektricitet går alt i stå. Fire store amerikanske strømafbrydelser viser, hvordan menneskelivet med tiden er blevet filtret fuldstændig ind i netværk af strøm.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
Kilder til dette afsnit er bøgerne: 
'When The Lights Went Out - A History of Blackouts in America', af David E. Nye, MIT Press 2013.
'Den gotiske rennaissance' af Johannes V Jensen, Gyldendal 2016.

På få år gik Vesten fra mangel til storforbrug – og energibehovet eksploderede

Da Erna Lorentzen vandt et eventyrhus i Femina, gik kloden ind i en ny epoke. Et hvidt parcelhus i Husum fortæller historien om, hvordan menneskeheden pludselig satte i sprint.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Sissel Bjerrum Fosset, museumsinspektør, Museum Odense. John R. McNeill, professor, Georgetown University.
Bøger: ’Da danske hjem blev elektriske 1900-2000’ af Bodil Olesen og Jytte Thorndahl, Kvindemuseets forlag 2004. Søren Mørch ’Vældige ting’, Politikens forlag, 2009. ’Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019. ’The Great Acceleration’ af J.R. McNeill, Harvard University Press 2015. ’The Anthropocene – af multidisciplinary approach’ af Julia Adeney, Thomas Mark Williams og Jan Zalasiewicz., Polity, 2020.
Artikler: ’Den fossile kultur og oliekriserne’, Danmarkshistorien.dk ‘Tiltrækning og bæredygtighed’ i Temp, nr. 24. 2022. ’The Breakthrough of the 21 degrees culture in Denmark. Undoing and doing gender in Danish home making after 1945’. Journal of Energy History, September 2021. Alle tre af Mogens Rüdiger. ‘Økonomisk vækst of velfærdsstaten’, Anne Sørensen, Danmarkshistorien.dk.
‘The Trajectory of the Anthropocene: The Great Acceleration’, af Will Steffen m.fl. The Antroprocene Review 2015.
Webressourcer: Det Internationale Energiagentur, iea.org/energy-system/buildings
Illustrationer og video er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia, Pexels, Samvirke, Femina, Københavns Stadsarkiv og af Poul Holsøe, Carl Ernst Hannuss, Mogens Falk-Sørensen / Stadsarkivets fotografiske Atelier

Sådan blev USA lokomotivet for historiens vildeste væksteventyr

Midt i 1900-tallet stak verdens økonomiske vækst fuldstændig af, som blev den pløkket ud af en kanon. Vi gennemgår her vækstkrudtets eksplosive blanding af energi, industri og forbrug.
Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.
Artiklen kan læses her.
 
Kilder til dette afsnit:
Interview: David Nye, professor emeritus, Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet.
Bøger: ’Consuming Power – a social history of American energies‘, MIT Press 2009. ’America’s Assembly Line’ MIT Press 2013.